Beredskabsinfo har sat følgende op: https://www.beredskabsinfo.dk/praehospital/reddernes-fagforening-klager-over-hjertestarterforening-paa-langeland/
Hertil svarer Langelands Hjertestarterforening på Reddernes fagforenings påstande:
Svar på Reddernes fagforenings påstande om manglende delegation og kompetence.
I et opslag på FB og på Beredskabs info fortæller reddernes fagforening at et af deres medlemmer mener, at Langelands Hjertestarter forening ikke har kompetencer til at give medicin, hvor det er påkrævet inden for de områder, som akuthjælperne er uddannet til. Det drejer sig om patienter med lavt blodsukker, hjertepatienter og patienter med anafylaksi.
Vi tager skarpt afstand fra disse påstande, da alle akuthjælpere har gennemgået instruks fra den Præhospitale chef Gitte Jørgensen.
Alle akuthjælpere har ligeledes gennemgået kursus i indgivelse af medicinen, bivirkninger og hvem der ikke må få medicin.
Dette er en aftale vi har haft med Region Syddanmark i flere år, og medicinen udleveres af Ambulance Syd – Se instrukserne på Langelands hjertestarter forenings hjemmeside.
Det påstås også, at vi kan forveksles med ambulance Syd Redder. Det har vi svært ved at forstå, da akuthjælpernes jakker og veste er orange med vores logo og regions logo samt navn med påskriften ”Akuthjælper” og ”Langelands Hjertestarter Forening”. Til dato har vi ikke set en redder fra Ambulance Syd i orange uniform.
Der stilles også spørgsmål til GDPR. Alle Akuthjælpere har underskrevet en tavshedserklæring, og er indforstået med betydningen af en sådan erklæring.
Vi vil igen henlede opmærksomheden på, at overlevelsen på Langeland er steget fra i 2012, hvor den var på 0% til et acceptabelt resultat, som vi hele tiden forsøger at gøre bedre. Derfor har vi en ansøgning ved Færdselsstyrelsen om at udstyre Langeland med en akuthjælper bil I Nord og Syd.
Her er det, set med vores øjne, at det er beklageligt at en fagforening forsøger at fratage borgerne på Nord og Syd en modtagelse af denne hjælp på grund af en redders påstand.
Dette burde de undersøge, inden de skriver til Sundhedsstyrelsen og Færdselsstyrelsen, da deres påstande er ganske uacceptable og faktuelle forkerte. Dette kunne været undgået, hvis fagforeningen havde henvendt sig til undertegnede først.
Vi, fra Langelands Hjertestarter Forening forventer, at de respektive parter i sagen tager ansvar på alle områder, Ambulance Syd, fagforening og at regionen følger op på sagen, så vi igen får patienten i fokus, og kan fortsætte det normalt rigtig gode samarbejde mellem redderne i ambulance syd og akuthjælperne på Langeland, og ikke lade en enkelt mand ødelægge det gode samarbejde.
Med venlig Hilsen
Formand for LHF
Henrik Schakow