I dag bliver folk reddet rundt omkring i Danmark, hvis de får hjertestop. Overlevelsen er steget markant, og dette har sit udgangspunkt på Langeland. Det er vi meget stolte over, men vi er ikke bare generelt stolte. Vi har faktisk også en faglig stolthed. På grund af vores status og uddannelse har vi som de eneste evidens for, at vi ikke ”bare” gør en forskel – nej vi redder liv på et meget højt plan. Kan man det? Ja for det handler både om uddannelse og opfølgende kurser, men sidst og ikke mindst så handler det om vigtige minutter og sekunder. Hvis vi skal skabe gode overlevelses resultater, som vi har gjort på Langeland, så skal opgaven være præciseret. Vi har nemlig et mål, som går ud over det at redde liv!!! Vi ønsker at komme SÅ hurtigt frem, at de mennesker vi redder, også får et efterfølgende værdigt liv. Hvis det skal lykkes, så skal opgaven som sagt være helt præcis – hvem gør hvad i den pågældende situation? Hvem henter hjertestarteren? Hvem tager sig af patienten? Hvem hjælper ambulancefolkene osv. osv.?
Derfor er vi på Langeland meget glade for regionens udmeldelse om, at akuthjælperordningen på Langeland fortsætter med et system, der præciserer vores livreddende opgave. Lige præcis DET er nemlig ”alfa og omega” i kampen om at redde liv indenfor den vigtige tidsfaktor.
Se ovenstående mail fra Stephanie Lose til Langelands Kommunalbestyrelse.